Selv indenfor traditionelle brancher ændrer salg og den fremtidige salgsoplevelse sig fra at være baseret på relationer, brochurer og andre tryksager til at fokusere på online, e- commerce og krav om et stærkt og vedkommende brand også hos de professionelle relationer.


På baggrund af ovenstående udfordring tog Terma’s salgs- og marketingfunktion for radar produkter kontakt til Zimplifi og Little Studio med henblik på at identificere Terma’s fremtidige digitale salgsoplevelse for det pågældende forretningsområde.
 

Proces

På baggrund af interview og research med udvalgte kunder og interne interessenter, samt digitale trends for fremtidens købsadfærd på nettet blev der udviklet et fundament for, hvad, hvor og hvornår Termas kunder møder virksomheden første gang, hvad de efterspørger, samt hvordan købsbeslutninger bliver taget online.

I samarbejde mellem Termas marketing- og salgsafdeling, Little Studio og Zimplifi, udviklede vi derefter den fremtidige retning for den digitale salgsoplevelse fra opmærksomhed til køb, herunder branding retning for web, valg af søgeord, brand og kommunikation af produkterne.

Målsætningen var at bringe produkterne mere i øjenhøjde og fokusere på hvordan Terma via sin teknologiske indsigt bidrager til en øget operationel værdi, samt at styrke Termas brand på tværs af digitale medier ved hjælp af nye og anderledes historier, videoer og virkemidler.

Konceptet indeholdt forslag til fremtidens salgsværktøjer. Herunder hvad sælgeren bl.a. skal have med ud til mødet med kunden, når relationen er skabt, så præsentationen hænger sammen med den samlede oplevelse, som Terma gerne vil give kunden.

 

Resultat

  • Fremtidigt koncept for den digitale salgsoplevelse på tværs af digitale platforme

  • Oplæg til ny brandidentitet & storytelling på tværs af digitale kanaler

  • Oplæg til sales kit for sælgerne, som de kunne tage med ud til kundemøder