Orbicon Informatik udvikler platformsuafhængig software og IT-produkter. Virksomheden er markedsledende på at levere den mest udbredte fagspecifikke software til de danske forsyningsvirksomheder og, vandmiljø software til kommuner. og private virksomheder.

Orbicon Informatik arbejder derfor målrettet med digitale løsninger, der kan anvendes som værktøj i den stigende urbanisering, smart city og klimatilpasning. Software løsningerne handler om at skabe overblik over ressourcer, værdier, økonomi og fremtidige opgaver.


Udfordring

Orbicon Informatik stod overfor at skulle udvikle en fremtidig platform til analytics og anvendelse af BIG Data til vand og energiforsyningen. Deres APX10 løsning. Der var arbejdet målrettet med den tekniske del, men ikke så meget med at definere interface behovene for kernemålgruppen fra efter køb og til direkte anvendelse af platformen. Orbicon Informatik tog derfor kontakt til Zimplifi – samt Little Studio med henblik på at videreudvikle og designe deres fremtidige digitale løsning, så den skaber værdi for kunden og for brugeren. Fra køb til anvendelse.

 

Processen

På baggrund af viden om kunderne og brugerne, arbejdede projekteamet med at mappe de forskellige målgrupper. Med udgangspunkt i den eksisterende prototype var nogle af de spørgsmål, der blev arbejdet med bl.a.

  • Hvem er kunden – hvem er brugeren?

  • Hvad er deres største pains/problemer?

  • Hvad er den vigtigste opgave for kunden/brugeren?

  • Hvilken information har de behov for?

  • Hvad betyder det for designet af produktet og viden om data?

Ud fra svarene og arbejdet med disse spørgsmål, blev der arbejdet med at definere, hvilken værdiskabelse den digitale løsning skulle indeholde og have fokus på for kunden og for brugeren, frem for at fokusere på de tekniske features:

  • Vi sikrer overblik og indblik i data, der optimerer investeringer

  • Vi sikrer straks afklaring if. potentielle projekter

  • Vi sikrer balance mellem drift og optimering

  • Vi sikrer højere kundetilfredshed pga. sikkerhed og transparens hos kunden/forbrugeren

Værdiskabelsen blev anvendt sammen med den eksisterende prototype til at skabe og udvikle de grundlæggende principper for brand, design og user interface interaktionen mellem bruger og den digitale løsning. På baggrund af dette, blev produktet wireframet, samt designet i en ny prototype, der kunne anvendes til test.


Resultat

  • Beskrivelse af markeds og værdiposition for Orbicon Informatiks analytics løsning APX10

  • Udvikling af brand & UI design principper

  • Udvikling af wireframes og prototype til anvendelse til test